Aasaa kirke 125 år

Meddelelser fra sognepræsten

 Asaa kirke 125 år – fyld kirke!

Er det godt at være fuld? Ja, i hvert fald når der er tale om en kirke, for så lyder sangen af mere. Det er mere festligt at være med, når kirken er fuld af mennesker, end hvis den er halvtom. Sidste søndag i september bliver der fuld kirke i Asaa kirke, når beboerne i og omkring byen følger opfordringen ”Fyld Danmarks kirker”. Det er nemlig en landsdækkende kampagne, der inviterer hele sognet i kirke den sidste søndag i september.

En fyldt kirke til en næsten almindelig gudstjeneste; er sandt? Kan det også ske her hos os? Det tror vi på! Asaa kirke fylder nemlig også 125 år den 9.oktober, og derfor har vi valgt at skyde kirkens fødselsdag i gang allerede den 30.september kl.10.00 ved gudstjenesten, som samtidig er en høstgudstjeneste! Det bliver en storslået gudstjeneste, hvor mange børn og voksne fra Asaa sogn medvirker. Kirken vil være flot pyntet, der bliver levende musik, dejlig sang, stille bøn, læsninger ved forskellige Asaa-boere, alle de kendte høstsalmer og en præst med noget på hjerte i det smukke kirkerum. Så spred indbydelsen til familie, venner og vær med til at fylde kirken. På lige netop den søndag er temaet fra Bibelen den gamle talemåde: “Fyld ung vin på nye sække” – så det med at være fuld, er ikke ramt helt ved siden af! Mon der vil være plads til alle? Kom selv og se!

Advertisement
%d bloggers like this: