Jerslev Kirkeblad skriver

KIRKEN SKAL HVERMANDS HJEMHUS VÆRE (Sjællandsk lov)

KIRKEBLADET

for Jerslev/Mylund og Hellum Sogne

———————————————————————————-

FYLD KIRKEN

Det er skønt at være fuld

– særligt hvis man er en kirke

Derfor er vi i gang med et spændende projekt, der gerne skulle få Jerslev kirke fyldt til sidste plads  søndag den 30. september, hvor vi bakker op om det landsdækkende initiativ ”Fyld Danmarks kirker”.Vi fejrer også høst denne søndag. Men hvordan får man så fyldt sådan en kirke? Tja – det er jo ikke noget problem, hvis datoen er den 24. december – eller vores unge mennesker skal konfirmeres. Men sådan en helt almindelig søndag i september? Vi har normalt en fin opbakning til vores gudstjenester, men det er altid rart at være flere. Så med inspiration fra et lignende projekt i Hjallerup besluttede jeg at invitere en flok gode mennesker fra sognet, som måske kunne have gode idéer til hvordan, vi får kirken fyldt. Jeg cyklede en lang tur, og efter de første 10 km begyndte en række navne at poppe op – og da jeg fræsede ind over gruset ved Præstegården, havde jeg en liste i hovedet. Hellere kaos end kedsommelighed.

Invitationer blev sendt ud, og en solbeskinnet juniaften ankom 9 mennesker for at planlægge gudstjenesten sammen med mig og to 2 fra Menighedsrådet. Jeg var lidt nervøs – det må jeg indrømme. Når nu man selv plejer at stå for planlægningen, så er det lidt svært at give slip på kontrollen. Med sætningen ”hellere kaos end kedsommelighed” kastede vi os ud i det ukendte… Og det viste sig jo at blive et rigtig godt og inspirerende møde. Folk er jo engagerede og fyldt med gode idéer, når bare de bliver spurgt. Og ikke nok med at vi fik planlagt en råskitse til selve gudstjenesten  den 30. september – der var også idéer til andre gudstjenesteformer, der skal prøves af indenfor nærmeste fremtid.

Et stærkt hold

Gudstjenestegruppen består af:

Mettesofia Esbensen – Randi Muff – Kurt Jensen – Carsten Ullman Andersen – Mogens Hansen – Vibeke Løth – Bettina Noes – Flemming Ballebye – Elly Christensen – Ann Ræbild

Nedenstående er kun en foreløbig oversigt, da ikke alt er på plads endnu. Men for at I får en fornemmelse af, hvad der vent er jer den 30. september i Jerslev kirke,får I en løs beskrivelse af planerne: Det blev besluttet, at der skal laves god PR for gudstjenesten. I det hele taget skal kirken være bedre til at reklame re for sig selv og alle de gode tiltag. Der bliver blandt andet opsat halmballer ved kirken med banner. Kirken pyntes i høsttema af børnehaverne, og inden selve gudstjenesten vil der være en form for optog, hvor ”De Røde Heste” deltag er og eventuelt konfirmanderne. Der vil være musik i kirk en inden gudstjenesten. Gudstjenesten begynder kl. 14.00, og er af en times varighed. Her vil der være for skellige indslag med frivillige, der læser bønner og tekster, salme-battle, kor og må ske et par overraskelser. Efter gudstjenesten fejrer vi høsten med kaffe, kage og boller i kirken og med mere musik. Gudstjenestegruppen afholdt endnu et møde den 14. august for at få de sidste aftaler i hus og for at finpudse gudstjenesten. Der kommer nærmere beskrivelse i pressen i ugerne op til gudstjenesten.

Er du med næste gang..?

Og nu er det jo ikke meningen, at der bare skal være tale om et en-gangs-projekt. Overordnet skulle det gerne smitte af på andre gudstjenester, så flere får lyst til at kigge forbi kirken engang imellem. Og der arbejdes på, at vi skal have et lignende projekt til foråret, og her vil jeg gerne igen have jer derude til at komme med idéer til, hvordan en god gudstjeneste skal være – og jeg havde altså rigtig mange i tankerne, da jeg skulle vælge et hold – så hold jer ikke tilbage. Sig til, hvis du kunne have lyst til at være med i sådan en gudstjenestegruppe. Eller også kan det være, jeg spørger dig…

Sognepræst

Ann Sofi Lægsgaard Andersen

 

 

Advertisement
%d bloggers like this: