Store Heddinge kirke 26.09.2010

27/09-2010

Søndag den 26. september løb det landsdækkende initiativ Fyld Danmarks kirker af stablen. Også i Store Heddinge Kirke, hvor en fyldt kirke oplevede en POP-gudstjeneste.

Selvom der blev hentet mange ekstra stole frem, var alle pladser optaget i Sankt Katharina Kirke i Store Heddinge søndag den 26. september til den såkaldte POP-gudstjeneste.

Knap 300 mennesker i alle aldre havde fundet vej til det der skulle vise sig at være en gudstjeneste fuld af små overraskelser.

Organistvikar Dennis Venzel havde arrangeret de klassiske salmerNu titte til hinandenAlle mine kilder og Befal du dine veje samt hymnen Panis Angelicus, som sopranen Tina Henriksen smukt sang for på, understøttet af rytmeboks og synthesizere.

Desuden havde han komponeret to fine popsalmer, som han selv fremførte. 35 unge mennesker havde skrevet dagens bønner, bagt alterbrød, valgt billeder til at meditere over ligesom de delte velsignelseshjerter ud til alle.

En gruppe frivillige havde udvidet den traditionelle kirkekaffe med det store stevnske kagebord. Sognepræst Per Vibskov inddrog i sin prædiken forboldklubben Sierslev FC, og sammenlignede klubbens fællesskab med det man finder i kirken, hvor der er plads til alle.

„Men det var der faktisk ikke i går, der var jo mangel på plads” siger Per Vibskov, „og derfor vil jeg bede menighedsrådet om at overveje mulighederne for at udvide kirken, da den nu ved flere lejligheder har vist sig at være for lille.”

Foreholdt dette svarer menighedsrådsformand Keld Köcher:
„Det er rigtigt at kirken var fyldt til bristepunktet, så murene nærmest var ved at slå revner, men i øjeblikket prioriterer menighedsrådet at få lavet en sognegård, som så måske også kan afhjælpe den værste pladsmanglen i kirken.”

Advertisement
%d bloggers like this: