Den gode ide

I er meget velkomne til selv at lægge ideer ind, gennem bloggen nederste på siden, således at andre også kan få glæde af dem.

12 responses

  1. Vi overvejer at gå med i Vodskov sogn. Men jeg er i tvivl om konceptets værdi. “Fyld Danmarks kirker”. Det er jo ikke et argument der holder en meter udenfor gruppen af dem, der allerede går i kirke. En dag hvor vi fylder kirken er som en boomerang: Hvad med de andre søndage ?
    Ideen med at gå ud at invitere, synes jeg er god. Hvad med at argumentere sådan: Prøv os af ! Måske er prædikenen god. Kan du li at synge ? Levende musik. Har du glemt at gå i kirke, selvom du egentlig gerne vil ? Prøv at gå i kirke. Prøv at bede med på en bøn. Du behøver ikke være kristen alene. Der er kaffe bagefter.
    Jeg vil tænke videre. Vi træffer en beslutning på menighedsrådsmødet i august.

  2. Bente Asschenfeldt | Svar

    Kære Erik Boye

    Tak for dine gode ideer.

    Som initiativtager til “Fyld Danmarks kirker” har jeg gjort mig mange tanker, bl.a. følgende, som vi sidste år brugte som optakt til projektet på Lolland:

    Hvis I, ligesom vi:

    • Synes at det er hyggeligst, når vi er mange til gudstjeneste.
    • Kunne tænke jer flere i kirke på en almindelig søndag
    • Ikke kun vil fylde kirken juleaften.
    • Sætter fællesskabet højt.
    • Vil være med til at tage ansvar for, at vi stadig har en kirke om 100 år.

    Så slut op om ideen Fyld Danmarks Kirker.

    I opnår:

    • At skabe fællesskab og glæde.
    • At få så mange som muligt i kirke til en helt almindelig søndagsgudstjeneste.
    • Måske at fylde kirken til bristepunktet.
    • Inddrage menigheden.
    • Være med til at give jeres kirke et endnu mere positivt ry.
    • At være med i et landsdækkende fællesskab.

    I min prædiken sidste år nævnte jeg, at den første pinsesøndag blev der døbt 3000 mennesker. I samme prædiken sagde jeg, at hvis konceptet udbredes til hele Danmark, og man på landsplan fik 300 nye kirkegængere ville det være helt fantastisk.

    Med venlig hilsen
    Bente Asschenfeldt

  3. Hvis du vil være med til at reklamere for Fyld Danmarks Kirker, så kan du oprette en automatisk signatur i dit postprogram, så alle dine e-mails slutter med følgende:

    VÆR MED TIL AT FYLDE DANMARKS KIRKER
    SØNDAG DEN 26. SEPTEMBER 2010
    http://www.fyldkirken.dk

    (efter teksten indsættes logo)

  4. Hanne-Birgitte Kristiansen | Svar

    Sådan tror jeg, at der kommer til at stå i kirkebladet hos os.
    Hvad skriver I andre – jeg kan nå at ændre inden deadline!
    Hvordan laver I reklame i sognet??
    Med venlig hilsen
    Hanne-Birgitte Kristiansen

    Fyld Danmarks kirker – 26. september

    Barnedåbsgæsten: ”Jeg kommer her ikke så tit, men hvor var det egentlig dejligt at være i kirke. Jeg skulle egentlig komme noget oftere.”
    Noget i den retning er der mange, der siger.
    Men hvad så med at komme den d. 26. september!
    Den dag er der et landsdækkende initiativ for at fylde Danmarks kirker til en helt almindelig gudstjeneste.

    Jeg får ofte kommentarer om dét at være i kirke:

    Jeg blev glad!
    Det gav mig en følelse af fred inden i…
    Jeg forstod pludselig nogle ting…
    Velsignelsen betød meget for mig…
    Jeg nød alle salmerne…
    Jeg fik lidt mere mod på mit liv…
    Jeg fik noget at tænke over…

    Så grib chancen og kom!
    Pak for en gangs skyld forlegenheden væk og spørg om naboen vil med – eller din badminton partner, din mor eller din teenager.
    Inviter dine venner til kaffe eller frokost og begynd med at gå i kirke sammen.
    Kirken har noget vigtigt at sige – også til dig!

    Gør alvor af det d. 26. september!
    Åle kirke kl. 9.00
    Tørring kirke kl. 10.30

  5. Bente Asschenfeldt | Svar

    Kære Hanne-Birgitte Kristiansen.

    Dit indlæg til kirkebladet er virkelig godt. Jeg deler din erfaring med, at folk faktisk gerne vil kirken, der skal bare lige være en anledning. Jeg håber, at der kommer rigtig mange til gudstjenesterne i Tørring og Åle kirker og i mange andre kirker i landet. Det vil være skønt, hvis det kunne blive en tradition med FYLD DANMARKS KIRKER den sidste søndag i september.

    Med hensyn til at reklamere delte krolfklubben i Søllested sidste år en indbydelse ud i klubben, hvor de inviterede til gudstjeneste før dagens spil, og den indbydelse var der faktisk mange, der reagerede på.

    Med venlig hilsen

    Bente Asschenfeldt

  6. Rebekka Maria Kristensen | Svar

    Her er nogle af de stikord vi skrev ned da vi lokalt drøftede hvordan vi kan være aktive for at FYLDE DANMARKS KIRKER den 26. september.

    Inviter naboen med
    Fyld bilen op med folk
    Lad høstgudstjenesten ligge på samme dag
    Lad en gratis bus kører igennem sognet i rutefart til kirken i stedet for kirkebil
    Gør noget ud af pyntningen
    Inddrag konfirmanderne
    Send invitationer ud til sportsklubber – og folk man dyrker sport med privat
    Uddel billetter til folk
    Uddele billetter ved hver gudstjeneste op til sidste søndag i sentember, hvilke folk så kan dele ud til deres venner og bekendte
    Løbeseddeler
    Kombiner uddelingen af kirkebladet med en personlig invitation Man kunne også give en indgangsbillet i våbenhuset, for på den måde også at holde mandtal
    Paradekørsel i ugen op til,
    Planlæg en cykeltur som ender med kirkegang
    Fortæl alle man kender om arrangementet – også når man er inviteret til fest
    Mund til mund metoden
    Kristelig dagblad – lokal aviser
    TV2 øst
    Radio Sydhavsøerne
    Plakater
    PR i kirkebladet
    Bede folk om at lade maskinerne stå den ene dag
    Evt. kunne der afholdes lægmandsgudstjenester i nogle af kirkerne

  7. Initiativet Fyld Danmarks Kirker bliver præsenteret på TV Øst / Kanal Øst i tre udsendelser produceret af Roskilde TV.
    Måske kan ideen kopieres og der kan laves præsentationer på andre lokale TV-Stationer.
    Roskilde TV sender pt. den første af udsendelserne på deres hjemmeside http://www.roskildetv.dk så udsendelsen kan ses i hele landet.

  8. I Jakobskirken, Roskilde, gør vi sådan for at gøre opmærksom på “Fyld Danmarks kirker” 2010.
    Med venlig hilsen
    medieudvalget
    v/ sognepræst Mogens Ohm Jensen

    Link til hjemmeside med presseomtale og foto:
    http://www.jakobskirken.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=438:fyld-danmarks-kirker&catid=34:nyheder&Itemid=217

    Plakat og flyer: som pdf-fil, kontakt moje@km.dk

  9. Rebekka Maria Kristensen | Svar

    Et A- skilt ved vejen hvor man reklamerer for projektet er også meget givtigt.

  10. Leif Larsen og Kirsten | Svar

    Min idé om at lave nummererede kirkeblade og en lodtrækning ved gudstjenesten ser ud til at være “opfundet” af en anden.
    Vi synes også, at hjemmesiden er nem at finde ud af og let forståelig – selv Leif kunne finde ud af det, skulle jeg hilse og sige, han er nemlig ikke nogen “ørn” til at bruge en pc’er!!!
    Hilsen Kirsten

  11. Steen Skovsgaard | Svar

    Sidste år bakkede jeg op om opfordringen: “Fyld Danmarks kirker” ved at invitere stiftets personale til morgenkaffe og rundstykker i bispegården. Derefter gik vi alle til gudstjeneste i Lindeskovkirken i Nykøbing F.
    Normalt går vi jo ikke i kirke sammen, men denne dag føltes det helt naturligt at spørge, og det vil jeg gøre i år igen.
    Steen Skovsgaard
    biskop

  12. Rebekka Maria Kristensen | Svar

    Man kan jo også inviterere alle sine facebookvenner

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.